Sinusløft
knogleopbygning ved tandimplantat behandling i polen
Knogleopbygning og sinusløft HOS EN POLSK TANDLÆGE
MED DANSK TOLK!
Her kan du læse om hvad man kan gøre hvis man skal have et tandimplantat, og ikke har nok knogle.
Knogleopbygning og Sinusløft
Tandkroner, broer eller proteser, som sidder på tandimplantater, skal kunne modstå de samme kræfter, som naturlige tænder udsættes for ved spisning. Derfor er det vigtigt at knoglen i det område, hvor implantatet skal indsættes har nok tykkelse og kvalitet. Nogle gange er dette desværre ikke tilfældet, og så kan det være nødvendigt at bygge op med ekstra knogle.
Manglende knogle
Mangler man knogle i kæberne er det oftest fordi at man ikke har haft tænder i det område gennem længere tid.
Mangler man en tand, så har kroppen ikke længere behov for at vedligeholde knoglen i området, og undersøgelser viser, at bredden af kæbebenet allerede ét år efter fjernelse af en tand er reduceret med 50%. Når så stor en del af knoglen er væk, kan det være svært at få tandimplantatet til at sidde ordentligt fast.
Derfor kan det blive nødvendigt at tilføje benmateriale som efter noget tid bliver til knogle så tandimplantatet kan tåle de belastninger der kommer når man spiser.
Ønsker man derfor et tandimplantat er det en god ide ikke at vente for længe.
Se herunder et tværsnit af en kæbe før og efter der er tilføjet benmateriale.
Sinusløft – Hvis man mangler knogle i Overmunden
Et sinusløft er en mindre operation, hvor man udnytter bihulens store volumen til at skabe mere højde på knoglen i overkæben. Det sker under lokalbedøvelse.
Der laves et lille snit i gummen, hvorefter der åbnes ind til bihulen. Derefter kan der indsættes knoglemateriale. Er det nødvendigt for tandlægen at lave et sinusløft vil det nogle gange betyde at tandimplantatet ikke kan sættes i før nogle måneder senere.
Der er 2 former for sinusløft - lukket og åbent sinusløft.
”Lukket sinusløft” Er behovet for knogleopbygning ikke så stort, kan tandlægen lave et ”lukket sinusløft”. Dette er et mindre indgreb end det åbne sinusløft, og laves i forbindelse med indsættelsen af selve implantatet.
Pris - en side. ca.2300 DKK
”Åbent sinusløft” hvis der er brug for en større knogleopbygning foretages et åbent sinusløft. Det foretages inde fra mundhulen. Efter nogle måneder kan der så isættes tandimplantater hvorpå man kan sætte tandbroer, kroner eller proteser hvor der før ikke var tænder.
Pris - en side. ca.6800 DKK
Se alle priser - Klik her